2022-03-17 15:10:57

NFC-profil når milepæl: Ikke set den komme

29-årige Nicolai Jessen er født og opvokset på Lolland-Falster, og nu har han rundet noget af en milepæl for de lokale helte.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 22. runde

FT

NFC

1 - 4

ACH

150 kampe for samme klub er en ting, som langt fra alle fodboldspillere kan skrive på CV'et, men det kan Nykøbing FC-kanten Nicolai Jessen. 

Den rutinerede kantspiller rundede ved seneste hjemmekamp de 150 kampe, og det kaster da også em buket blomster af sig, som han modtager til fredagens hjemmekamp mod AC Horsens. 

- Jeg er en lokal dreng, så at få lov til at spille 150 kampe for øernes største klub, det er jeg meget stolt og privilegeret over. Den havde jeg ikke set komme for ti år siden. Men det gør da lige, at dagen bliver lidt mere speciel, siger Nicolai Jessen til bold.dk og fortsætter: 

- Nykøbing FC fylder alt i mit hjerte. Som helt ung spiller kom jeg hertil for at prøve mig af, men det gik ikke dengang. Så jeg endte med skifte og så spille noget serie-fodbold med masser af øl og så videre.

- Men efter en magisk sæson i Danmarksserien fik jeg muligheden for igen at prøve mig af for Nykøbing FC. Det er så 150 kampe siden, og nu står jeg her, siger han med et smil på læben. 

Nykøbing FC har været på noget af en rejse. I 2020 rykkede klubben ned i landets tredjebedste række, 2. division, men her blev det kun til et kort visit. 

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -NFC-profil når milepæl: Ikke set den komme
Foto: Jonas Bonde

En enkelt sæson blev det til i 2. division, for efter første sæson bookede Nykøbing FC en returbillet til 1. division, hvor de har fortsat det gode spil, og ligger lunt i svinget til at snuppe en plads i top seks.

- Vi har været igennem en enorm udvikling. Selvom vi røg ned i 2. division, har vi holdt fast på stammen. Alle er blevet i klubben og har været med til at bygge den op igen til der, hvor vi selv mener, at vi burde ligge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi fik indfriet forventningerne, om at vi skulle rykke op i 1. division igen, og etablere os som hold i landets næstbedste række, fortæller Nicolai Jessen til bold.dk. 

Nykøbing FC går en skæbnesvanger dag i møde, når gruppespillets sidste spillerunde i 1. division afvikles.

Vinder Nykøbing deres hjemmekamp mod AC Horsens, er de sikret en plads i top seks, hvilket er klubbens bedste placering i mange år. 

 

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 22. runde

FT

NFC

1 - 4

ACH

3 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce