

Nice var kommet skidt fra land med to nederlag i de første to runder af denne sæsons Ligue 1. Det skulle man forsøge at rette op på, da Guingamp med den tidligere Randers-målmand Karl-Johan Johnsson i kassen og den tidligere Brøndby-mand Lebogang Phiri fra start på midtbanen kom på besøg.
Nice havde Wesley Sneijder med fra start, mens Mario Balotelli var på bænken, men det gjorde dem tilsyneladende ikke noget, da holdet bragte sig i front med 1-0 i første halvlegs overtid. Alassane Plea modtog bolden fra Jean Michael Seri i feltet. Han vendte rundt, og så var holdet fra den franske riviera i front.
To minutter efter pausen var det Remi Walter, der scorede, da han fulgte op på en ripost. Mere blev der ikke scoret, og Nice kan dermed notere sig sæsonens første sejr.
Andetsteds vandt Saint Etienne hjemme over Amiens med 3-0, Claudio Ranieri og Nantes sejrede med 1-0 i Troyes, mens aftenen også bød på to uafgjorte kampe med 2-2 mellem Rennes og Dijon og 1-1 mellem Montpellier og Strasbourg.


Nice
Dijon
Rennes
Saint Etienne
Montpellier
Amiens
Guingamp
Nantes
Troyes
Strasbourg
Ligue 1























