



HB Køge er kommet forrygende fra land i Betina Ligaen med to sejre i to kampe, men i fredagens sejr over Aarhus Fremad var der ikke meget mere end resultatet, der kunne bruges til noget.
Det vurderede cheftræner Nicklas Pedersen efter kampen, som HB Køge vandt efter en overtidsscoring i et opgør, hvor Silas Hald blev udvist efter en times spil.
- Jeg har sagt til spillerne, at det var det grimmeste fodbold, vi har præsteret under mig, men jeg har også sagt til dem, at måden, de stod sammen på, især efter det røde kort til Silas, og den måde, de kæmpede på og stod sammen, er noget, der kommer til at give os point på dårlige dage, siger Pedersen til HB Køges hjemmeside.
- Det er noget, vi sagtens kan tage med videre, og så må vi kigge på spillet, som jeg gerne vil have, mere ligner det, vi leverede i sidste uge.
- Det er sjældent, jeg står og siger det her, men jeg synes, det var pivufortjent, at vi vandt, men vi gjorde det muligt for os selv ved at stå sammen, og det er jeg trods alt tilfreds med.
HB Køge skal i næste runde møde Hillerød.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
HB Køge
Betinia Liga


































