



Søndag eftermiddag tørnede Lille og Toulouse sammen i den franske Ligue 1.
Her bragte det gæstende mandskab sig i front kort inde i anden halvleg og styrede derefter mod sæsonens tredje sejr.
Fem minutter før tid endte Rasmus Nicolaisen dog med at indtage en uheldig hovedrolle.
En afslutning ramte danskeren på armen, og så blev der dømt straffespark efter et langt VAR-tjek.
Det tog Nabil Bentaleb sig stensikkert af og bragte balance i regnskabet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Lille var dog ikke færdig med at straffe Toulouse-mandskabet, som tidligere i anden halvleg var blevet reduceret til ti mand.
Dybt inde i dommerens tillægstid dukkede Ethan Mbappé nemlig op inde i feltet, bankede kuglen ind i netmaskerne og sørgede for en sen sejr til Lille.
Nicolaisen og co. indtager nu niendepladsen i den bedste franske række med seks point efter fire spillerunder.
Den danske forsvarsspiller fik tidligere i august comeback efter ti måneder med en drilsk skade.

Lille
Toulouse
Ligue 1



























