Den tidligere argentinske landsholdsspiller og Serie A-profil Nicolas Burdisso er tilbage i den italienske liga.
40-årige Burdisso gør sig ikke længere som en stærk midterforsvarer, men er i stedet rykket på ledelsesgangene, og her skal han fremover være teknisk direktør i Fiorentina.
Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.
Burdisso har haft en lignende stilling i hjemlandet, hvor han frem til december 2019 var sportsdirektør hos Boca Juniors.
Artiklen fortsætter efter billedet

I sin aktive karriere spillede Burdisso 49 landskampe for Argentina og tørnede ud for klubber som Boca Juniors, Inter, Roma og Genoa.
— ACF Fiorentina (@acffiorentina) July 6, 2021

Fiorentina
Serie A

































