
Ét point.
Det var afstanden mellem Niels Frederiksens Lech Poznan og forfølgerne fra Rakow før sidste spillerunde i den polske Ekstraklasa, hvor det hele skulle afgøres lørdag.
Lech Poznan kunne altså selv gøre arbejdet færdigt med en sejr over Piast, og seks minutter før pausen tog værterne et godt skridt i den retning.
Her sendte Afonso Sousa Lech i front på oplæg fra Rasmus Carstensen, og så kunne jublen bryde ud.
Carstensen sendte kort inde i anden halvleg bolden i netmaskerne til 2-0, men scoringen blev i sidste ende annulleret af VAR.
Artiklen fortsætter efter billedet

Derfor var der spænding til det sidste, men Lech Poznan stod for presset, holdt stand og vandt 1-0.
Rakow må trods en 2-1-sejr over Widzew Lodz nøjes med en andenplads.
Niels Frederiksen blev ansat i Lech Poznan i sommeren 2024, og den tidligere mestertræner i Brøndby triumferer altså i sin første sæson med den polske storklub.
Lech Poznan vandt senest ligaen i 2022 og er nu oppe på ni mesterskaber i klubbens historie.
MISTRZ, MISTRZ, KOLEJORZ!!!#MAJ9TER pic.twitter.com/lMZt3Wa9Nr
— Lech Poznań (@LechPoznan) May 24, 2025

Lech Poznan
Piast Gliwice
Ekstraklasa






















