I sommer drog Markus Uglebjerg fra Viborg til Lech Poznan, hvor han siden har fungeret som assistent under Niels Frederiksen.
Efter en halv sæson i den polske klub forlader danskeren dog sin stilling og vender hjem til Danmark, lyder det mandag på Lech Poznans hjemmeside.
- Markus Uglebjerg forlader vores klub efter efterårssæsonen af personlige årsager.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi vil gerne takke ham for de seneste måneders arbejde og ønsker ham held og lykke i hans videre trænerkarriere.
- Samtidig arbejder vi på sammensætningen af trænerstaben til forårssæsonen, er i dialog med kandidater og vil informere om detaljerne, når processen er afsluttet, siger sportsdirektør Tomasz Rzasa.
Foruden Viborg og Lech Poznan har Markus Uglebjerg været ansat som ungdomstræner i OB og assistent i FC Helsingør.

Lech Poznan
Ekstraklasa


























