



Niels Frederiksens Lech Poznan spillede lørdag aften klubbens første kamp i 2026 i den polske liga.
Frederiksen og co. fik besøg af Lechia Gdansk, og det endte med et skuffende 1-3-nederlag.
Gæsterne bragte sig allerede i front efter to minutter, da Tomasz Neugebauer fra kanten af feltet sendte en forkølet afslutning afsted, der sneg sig i kassen.
Lech Poznan fik efter 26 minutter bragt balance i regnskabet, da Ali Gholizadeh blev spillet fri i feltet og efter to forsøge til slut kunne sende bolden i kassen.
Anden halvleg var kun lige fløjtet op, da gæsterne igen bragte sig i front.
Et indlæg fra højre siden blev sendt ind foran Poznan-målet, som Antonio Milic forsøgte at afvise, men kroaten endte i stedet med at sende kuglen i eget net.
Otte minutter senere blev ondt til værre for Niels Frederiksens tropper.
Lechia-angriberen Tomas Bobcek blev spillet fri i feltet og sendte et knastør afslutning afsted, der røg ind i det fjernest hjørne til 3-1.
Lech Poznan formåede ikke at rejse sig og led derfor et 1-3-nederlag.
Resultatet betyder, at Niels Frederiksens tropper fortsat indtager 8.-pladsen, mens Lechia kravler op på 10.-pladsen.


Lech Poznan
Lechia Gdansk
Ekstraklasa

































