






Niels Frederiksens tropper fra Lech Poznan var inde i en skidt periode, men senest er det blevet til tre sejre på stribe i den polske Ekstraklasa, ligesom klubben er avanceret i Conference League.
Søndag kunne det så blive til fire på stribe i ligaen, da Lech Poznan mødte Rakow på hjemmebane, og det blev lidt af en målfest.
To straffespark i kampens indledning gjorde det til 1-1 – den tidligere Superliga-angriber Mikael Ishak scorede for Poznan fra pletten.
Jean Carlos bragte Rakow i front efter lidt over en halv time, da han kom foran sin direkte oppasser i feltet, og så stod det 2-1 til gæsterne.
Poznan udlignede kort før pausen, efter han stod fuldkommen fri ved bageste stolpe, og så gik holdene til pause med 2-2.
Målfesten fortsatte i anden halvleg. Først bragte Niels Frederiksens tropper sig foran 3-2 takket være Antonio Milic, inden Ivi Lopez sparkede bolden i mål direkte på frispark et par meter uden for feltet. 3-3.
I kampens overtid lykkedes det så Lech Poznan at tage alle tre point, da Yannick Agnero med hælen drejede bolden i kassen til 4-3 til stor jubel på stadion.
Dermed var den fjerde sejr på stribe en realitet i Ekstraklasa, og Niels Frederiksens tropper er nummer to i rækken.


Lech Poznan
Rakow Czestochowa
Ekstraklasa

































