African Nations -Nigeria pligtsejrede mod Sudan ved AFCON
Foto: Daniel Beloumou Olomo/AFP/Ritzau Scanpix
2022-01-15 18:56:50
Foto: Daniel Beloumou Olomo/AFP/Ritzau Scanpix

Nigeria pligtsejrede mod Sudan ved AFCON

Nigeria levede op til favoritrollen, da de lørdag slog Sudan med 3-1 ved African Cup of Nations.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Africa Cup - 3. runde

FT

GUB

0 - 2

NGR

Lørdag tørnede Nigeria og Sudan sammen i African Cup of Nations' gruppe D. 

Nigeria gik ind til kampen med en sejr over Egypten i bagagen fra deres første kamp, mens Sudan i deres første kamp spillede uafgjort mod Guinea. 

Det nigerianske landshold er blandt favoritterne til at vinde dette års African Cup of Nations, hvilket også ganske hurtigt afspejlede sig i lørdagens kamp.

Der gik nemlig kun tre minutter, før de bragte sig i front med 1-0 på mål af Villereal-spilleren Samuel Chukwueze. Han blev sendt i dybden af holdkammeraten Moses Simon og sparkede bolden i netmaskerne.

Et kvarters penge senere var Wilfried Ndidi tæt på at udbygge føringen, men overliggeren kom i vejen for hans ellers fine hovedstød.

Generelt stod der Nigeria på det meste i første halvleg, og frem mod pausefløjt havde de flere fine muligheder for at bringe sig yderligere i front.

2-0-målet blev da også en realitet inden første halvlegs slutning. I det 45. minut steg Taiwo Awoniyi nemlig til vejrs og stangede bolden i mål for Nigeria. 

Dermed så det svært ud for Sudan, som altså gik ind til anden halvleg bagud med to mål. 

Kampens dommer nåede knap at sætte anden halvleg i gang, før skidt blev til værre for Sudan. 

Efter 46 minutters spil bragte Moses Simon nemlig Nigeria foran med 3-0, da han blev spillet helt fri i Sudans felt og sendte bolden i kassen. 

Nigeria cruisede herefter imod den forventede sejr, men Sudan gav ikke op uden kamp. 

I det 68. minut fik de belønning for anstrengelserne, da de blev tildelt et straffespark efter et længere VAR-tjek. Walieldin Kadir tog sagen i egen hånd, scorede sikkert og reducerede altså til 3-1. 

Scoringen affødte en portion optimisme hos Sudan-mandskabet, men på trods af det lykkedes det dem ikke at ryste Nigeria yderligere.

Dermed tog Nigeria altså sejren og de tre point. De topper gruppe D med seks point, mens Sudan ligger på tredjepladsen med et enkelt point.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Africa Cup - 3. runde

FT

GUB

0 - 2

NGR

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce