
Nigeria lagde fredag græstæppe til træningskampen mod Algeriet, hvor FC Midtjyllands Frank Onyeka kunne få debut for hjemmeholdet.
Og det var lige nøjagtig, hvad han fik. Frank Onyeka var således tildelt en plads blandt Nigerias startende elleve spillere, som hans forhenværende holdkammerat Poul Onuachu også var en del af.
Lykken varede dog kort for Frank Onyeka, der blot seks minutter efter dommerens startfløjt kunne se sin målmand hente bolden i eget net, da udeholdets Ramy Bensebaini scorede til 1-0.
Det var i det hele taget ikke et festfyrværkeri af en debut for Frank Onyeka, der sammen med sine landsmænd gik til pause bagud med 1-0.
I anden halvleg lykkedes det hverken Nigeria eller Algeriet at sende bolden i netmaskerne, og efter dommerens overtid kunne de to mandskaber gå fra banen med en 1-0-sejr til Algeriet.
Andetsteds i Afrika vandt Marokko i en træningskamp 3-1 over Senegal, hvor Liverpools Sadio Mané var udeladt for truppen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Venskabskampe
Nigeria
Algeriet

































