2021-05-23 20:08:43

Nijmegen rykker op i Æresdivisionen efter sejr

Nijmegen er tilbage i Æresdivisionen, efter det søndag blev til en 2-1-sejr over Breda i playoff-finalen om oprykning til den bedste hollandske række.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Op-/nedrykning - finale

FT

NAC

1 - 2

NEC

26'
01
Cas Odenthal
Mål
70'
11
Sydney van Hooijdonk
Mål
89'
12
Jonathan Okita
Mål

Breda og Nijmegen mødtes søndag i playoff-finalen om oprykning til Æresdivisionen. 

Breda havde fundet vej til finalen efter en femteplads i Eerste Divisie og to efterfølgende sejre over FC Volendam og FC Emmen.

For Nijmegen gik vejen gennem syvendepladsen og to sejre over Almere og Roda.

Fra starten af søndagens opgør var Breda mest på bolden, men hjemmeholdet havde problemer med at spille sig frem til chancer.

Det havde Nijmegen til gengæld ikke, hvilket også sendte dem foran efter 26 minutter, da Jordy Bruijn sendte et frispark ind i hovedet på Cas Odenthal, som kunne heade Nijemgen på 1-0 inden pausen.

I anden halvleg forsøgte Breda at ændre på stillingen, og hjemmeholdet flyttede sig længere frem på banen. 

Det gav en stor chance til Lex Immers efter 64 minutter, da han fik en god mulighed i feltet, men Mattijs Branderhorst i Nijmegen-målet var på plads.

Kort efter kunne Breda dog juble over en scoring, da Sydney van Hooijdonk dukkede op ved forreste stolpe, hvor han kunne prikke et hårdt indlæg fra Robin Schouten i mål til 1-1.

Så lignede det længe, at kampen skulle ende uafgjort i den ordinære tid, men kort før slutfløjtet slog Nijmegen et indlæg ind i feltet fra venstresiden, som Jonathan Okita satte foden på, og med en spektakulær scoring sikrede han Nijmegen oprykning til Æresdivisionen.

Dermed er Nijmegen tilbage i den øverste hollandske række, hvor klubben ikke har været siden 2016/17-sæsonen, der endte med nedrykning efter en 16. plads i tabellen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Op-/nedrykning - finale

FT

NAC

1 - 2

NEC

26'
01
Cas Odenthal
Mål
70'
11
Sydney van Hooijdonk
Mål
89'
12
Jonathan Okita
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce