5
Når FC Nordsjælland løber på banen i næste sæson, så bliver det med Nike som trøjesponsor, oplyser klubben i en meddelelse på sin hjemmeside.
Dermed er FC Nordsjællands samarbejde med trøjesponsoren Diadora færdigt ved denne sæsons udløb. Diadora har været tøjpartner siden 2013 i den nordsjællandske Superliga-klub.
I samme meddelelse oplyser FC Nordsjælland, at fodboldbutikken Unisport.dk bliver såkaldt Retail Partner sideløbende med Nikes titel som Kit Supplier.
Samarbejdet mellem de tre parter løber i fire år, og FCN's nye Nike-tøj bliver præsenteret i juni måned.



FC Nordsjælland
3F Superliga
































