Rasmus Nissen Kristensen har stadig en helt særlig forbindelse til FC Midtjylland.
Det var her, Leeds-danskeren fik sin fodboldopvækst, og han har stadig et meget stærkt til klubben.
Især ungdomstræner Kenneth Andersen får flotte ord med på vejen af Rasmus Nissen Kristensen, der har givet interview til FCM's hjemmeside.
- Kenneth Andersen er for mig den bedste ungdomstræner i Danmark nogensinde. Det var ham, der fik mig til at shine og nå mit potentiale.
- Han var den første træner på akademiet, som lagde sine æg i min kurv. Ham skylder jeg meget. Han er en træner, jeg vil gøre alt for.
- Jeg vil følge ham blindt, og han er også grunden til, at jeg blev omskolet til højre back, fortæller Nissen Kristensen til FCM.dk.
Artiklen fortsætter efter billedet

Rasmus Nissen Kristensen ser tilbage på sin tid i FCM med rigtig stor glæde.
- FC Midtjylland er for mig forbundet med kæmpestor nostalgi. Da jeg var ti år gammel og løb rundt og drømte om at score for et eller andet hold, var det Midtjylland. Jeg har altid drømt om at spille for klubben.
- Jeg tænker tilbage på min tid i Midtjylland som noget af det største. Det første halve år, jeg havde på førsteholdet, er noget af det fedeste, jeg har prøvet.
- Det var surrealistisk. Jeg kommer fra en fodboldfamilie. Min fætter, Leon Jessen, spillede i klubben før mig, så jeg var inde at se alle kampe og var kæmpe fan. Jeg har haft sæsonkort, siden de byggede stadionet i Herning, fortæller danskeren.
Kenneth Andersen er nu U19-træner hos FC Midtjylland.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga



























