



RB Salzburg tog søndag eftermiddag fat på anden halvdel af sæsonen efter vinterpausen, hvor de stod overfor en opgave i den østrigske pokalturnering mod LASK.
Opgøret var en kvartfinale over ét opgør, som blev spillet i Salzburg.
Danske Rasmus Nissen Kristensen startede opgøret på sin vante højre wingback, og ved stillingen 1-1 i første halvleg kom Nissen på tavlen til 2-1.
Danskeren var med fremme på hjørnespark, og ved forreste stolpe dukkede han op og pandede læderet i netmaskerne uden chance for Alexander Schlager i LASK-målet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Målet var imponerende nok 24-årige Nissens ottende sæsonkasse.
Lige inden pausen blev 18-årige Maurits Kjærgaard også sendt i aktion til fordel for 18-årige Benjamin Sesko, og han spillede resten af opgøret, hvor det lykkedes hjemmeholdet at lukke opgøret med et Nicolas Capaldo-mål til 3-1 lige efter pausen.
Dermed er den østrigske mesterklub klar til semifinalen i den østrigske pokalturnering, hvor Wolfsberger venter.

Salzburg
LASK




































