2026-08-31 08:41:00

NK regnede med lang dag: Vi var bedst efter udvisning

Rasmus Nissen Kristensen forventede en lang dag på kontoret efter det røde kort mod Silkeborg, men sådan blev det ikke for FC Midtjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Silkeborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

FT

SIF

1 - 1

FCM

13'
10
William Kirk
Mål
57'
10
Julius Emefile
Rødt kort
66'
11
Stanley Iheanacho
Mål

FC Midtjylland fik 1-1 mod Silkeborg IF.

Det ville normalt være et skuffende resultat, men Rasmus Nissen Kristensen og co. var bagud, da mandskabet fik et rødt kort efter 57 minutter.

Efter opgøret fortalte FCM-anføreren, at han faktisk syntes, at ulvene var det bedste mandskab på banen efter udvisningen til Julius Emefile.

- Jeg synes, at vi kom skidt ud de første 20 minutter, og vi haltede efter. Silkeborg satte det godt sammen der, og det skal de have stor cadeau for.

- De kom fortjent foran på et flot mål. Efter det fik vi samlet os, og vi fik kampen under kontrol. Vi gjorde det fint i resten af halvlegen, og så fortsatte kampbilledet efter pausen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -NK regnede med lang dag: Vi var bedst efter udvisning
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Vi fik så et rødt kort, og det lignede, at det ville blive en lang dag på kontoret.

- Vi fik samlet os, og jeg synes, at vi var det bedste hold efter det røde kort. Det var lige før, at vi kunne snuppe det hele i forhold til de chancer, som vi fik skabt 10 mod 11, lyder det fra NK.

Emefile fik rødt kort, da det blev vurderet, at kantspilleren frarøvede en oplagt scoringsmulighed, da han mistede bolden og fældede Lucas Riisgaard.

NK mener ikke, at FCM-spillerne blev overraskede over Riisgaards fart.

- Nej, for han var også hurtig i de første 57 minutter. Det var bare en personlig fejl af Julius. Det sker i fodbold, og værre er det ikke.

- Dem kommer han til at lave en masse af. Det kender jeg selv. Så det er bare en del af fodbold. Det er pisseærgerligt for ham, men han er en god spiller, der har været vanvittig god for os i denne sæson.

- Så må han bare komme videre, for der er intet andet for, når det er på den måde, siger NK.

Så du behøver ikke som anfører at tage en snak med ham?

- Han er ked af det derinde, og han ved godt, at han har lavet en fejl. Det sker i fodbold, sådan er det, lyder det fra FCM-kaptajnen.

FCM skal på onsdag møde AGF i Aarhus.

Podcast Cover

Brøndbys store Europa-fordel

Ugens Suppe | Afsnit 7

Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.

Læs mere
-57:15

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

FT

SIF

1 - 1

FCM

13'
10
William Kirk
Mål
57'
10
Julius Emefile
Rødt kort
66'
11
Stanley Iheanacho
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce