Bundproppen Roskilde har sikret sig en vigtig underskrift forud for forårets kamp for at blive i 1. division.
Den tidligere FC Nordsjælland- og Lyngby-spiller Nicklas Mouritsen har således forlænget frem til sommer.
- Det er sindssygt vigtigt for os. Nicklas er en meget vigtig brik for vores hold, og det er fedt, at han vil være med til forårets redningsaktion, siger Roskilde-ejer Carsten Salomonsson til bold.dk.
Roskilde mangler endnu at få afklaret om offensivspilleren Lee Rochester bliver eller ej, og derudover har Salomonsson understreget behovet for finde en ny central midtbanespiller til holdet efter afskeden med Mikkel Basse.



FC Roskilde
Betinia Liga






























