



Det kom meget i fokus, da Tobias Klysner i sidste runde af 3F Superligaen valgte at sætte sig ned på straffesparkspletten for at forhindre, at FC Midtjyllands spillere skulle sparke den op.
Det er blevet en trend, som hersker i hele fodboldverdenen for at forsøge at opnå en fordel.
Men de fleste kan nok blive enige om, at det er usportslig opførsel. Det mener Thomas Nørgaard i hvert fald.
I mandags var han medvirkende i TV2-programmet ’Totalfodbold,’ hvor han fortalte, at det er ”latterligt og på lavt niveau.” Desuden henviste han til, at børn ser med.
- For mig var det et udtryk om, at det er ekstremt vigtigt, at vi, som nogle gange har en mikrofon, bruger den til at være gode forbilleder.
- Særligt når vi får lov til det i et samfund, som jeg synes nogle gange udvikler sig i en retning, hvor vi alle sammen ville ønske, vi kunne gå tilbage til gamle dyder.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når vi står og gør de ting, så sender vi et signal om, at det er en okay og acceptabel adfærd, og det synes jeg er noget poppet noget, og noget, som vi skal fjerne fra vores fodboldstadions.
Spørgsmålet er så, hvad man skal gøre for at forhindre uskikken i fremtiden.
- Jeg ved ikke nødvendigvis, hvad man skal gøre for at imødekomme det.
- Men et helt konkret forslag er, at hvis der er nogen, der mener, at det er på sin plads at ødelægge straffesparkspletten inden et straffespark, så stang et gult kort ud til dem. Så lader de være med at gøre det.
Tiden må vise, om vi snart skal vænne os til en ny regel i fodboldloven, der giver en advarsel for at sparke straffesparkspletten op.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Sønderjyske
Viborg FF
3F Superliga




































