Norge har valgt at udvide sundhedsstaben med yderligere hænder.
Mario Pafundi, som til daglig er ansat i Manchester City, er nemlig blevet tilknyttet det norske landshold.
Ifølge landstræner Ståle Solbakken har Erling Haaland haft en finger med i ansættelsen. Han forsikrer dog, at han ikke kun kommer til at behandle den norske superstjerne.
- Erling er kommet med den geniale idé, at han havde en god behandler.
- Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at han kommer fra Manchester City, og at Erling er en del af det
- Han arbejder sammen med alle de andre spillere. Han er ikke kun Erlings mand. Vi har gode referencer på ham, han har tidligere arbejdet med norske cykelryttere, afslutter Solbakken ifølge TV 2 Norge.
Mario Pafundi er blevet ansat på det norske landshold på midlertidig basis. Han kom til Manchester City i 2016.


Norge
UEFA Nations League B





































