2024-03-02 09:37:09

Norsk chok: Transferguru tilbød at promovere spillere mod betaling

Den tidligere marketingchef hos Vålerenga, Mehran Amundsen-Ansari, fortæller til det norske medie Idrettspolitikk.no, at Fabrizio Romano blandt andet tilbød positiv omtale af salgsbare spillere mod betaling. Mediet har set dokumentation, der bekræfter historien. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

VÅL

5 - 3

S08

Den populære transferjournalist Fabrizio Romano har fyldt meget i ugens løb. 

Det skyldes især nyheden om, at FCK's svensker Roony Bardghji - ifølge Romanos oplysninger - var plantet på bænken, fordi han ikke ville forlænge sin kontrakt.

En nyhed, som han delte på sin X-profil med sine over 20 mio. Og en nyhed, som Jacob Neestrup over for Bold hurtigt revsede

Nu er der så nyt fokus på den ellers anerkendte transferjournalist. Denne gang fra Norge. 

For kritikken har imidlertid haglet ned over ham, hvor han blandt andet beskyldes for at tage imod betaling i bytte for positiv omtale af spillere, der eventuelt skal sælges. Eller som i Bardghjis tilfælde, hvor det kan mistænkes, at en agent har været på spil.

Artiklen fortsætter efter billedet

Vålerenga -Norsk chok: Transferguru tilbød at promovere spillere mod betaling
Foto: Fredrik Varfjell/NTB/Ritzau Scanpix

Alt har dog været ved mistanken. Indtil nu. 

For det norske medie idrettspolitik.no har talt med en tidligere marketingchef hos den norske klub Vålerenga, Mehran Amundsen-Ansari, der siger, at han i 2022 modtog et tilbud fra Fabrizio Romano og hans folk.

- Jeg kan huske, at jeg blev overrumplet og tænkte, at det bare var noget vrøvl, fortæller den tidligere ansatte til mediet.

Mehran Amundsen-Ansari fortæller videre, at han valgte at spille med på kommunikationen, som førte til en lang række mails. 

Det mundede ifølge ham ud i, at Fabrizio Romanos folk via firmaet Memmo, både tilbød at sprede rygter om spillere, der var til salg, og skabe positiv omtale af klubben generelt. 

Mediet har set dokumentation for dette, og de hævder at vide, at prisen for et opslag er 11.600 norske kroner - svarende til cirka 7.500 danske kroner. Yderligere ville en video koste omkring 41.000 danske kroner. 

Fabrizio Romano har afvist at kommentere sagen over for mediet. 

Bold har ligeledes i løbet af ugen forsøgt at få en kommentar fra ham. Dette har ikke været muligt. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

VÅL

5 - 3

S08

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce