Det er ikke blevet til mange minutter for Oskar Boesen i dette efterår.
Den 20-årige midtbanespiller er derfor blandt de navne i Silkeborg, som er på jagt efter spilletid, og her er der flere klubber, som har meldt sig på banen.
Ifølge Bolds oplysninger er en af disse Egersunds IK, der gerne ser Boesen komme til klubben på en lejeaftale.
Som Bold forstår det, er den norske klub klar til at gøre alvor af interessen, men Boesen og baglandet afsøger stadig, om der skulle være andre muligheder.
Det er derfor op til Boesen og Silkeborg, hvad der sker herfra.
Artiklen fortsætter efter billedet

Egersunds IK ser en dygtig spiller i Boesen, som i klubben fra den næstbedste norske række ville kunne få de minutter, der kan sætte gang i hans udvikling.
Boesen er et produkt af Silkeborgs eget akademi, og siden førsteholdsdebuten i 2023 er det blevet til 50 kampe for Kent Nielsens mandskab.
Egersunds IK var i fjor tæt på at rykke op i Eliteserien, men endte med at tabe i playoff til Aalesund.
Boesen er på kontrakt med Silkeborg frem til sommeren 2027.

VM Morgenbriefing: Messi skriver historie, Mbappé presser på
Hattrick | Afsnit 116Lionel Messi er nu den mest scorende spiller i VM-historien, men Kylian Mbappé lod sig ikke imponere længe.
Læs mere

Silkeborg IF
Egersund
3F Superliga


































