Mads Hvilsom har kun fået 19 minutter på banen for SønderjyskE i 2019. Alligevel ser den 26-årige angriber ikke ud til at få svært ved at finde en ny klub til sommer, når hans kontrakt med Esbjerg fB, hvor han er udlejet fra, udløber.
Ifølge bold.dk's oplysninger har den norske topklub Haugesund således allerede givet Mads Hvilsom et tilbud i håb om at hente den tidligere Hobro IK-profil transferfrit til sommer.
Mads Hvilsom har ifølge bold.dk's oplysninger hverken accepteret eller afvist det norske tilbud.
Nordschleswiger kunne i sidste uge fortælle, at en skandinavisk klub havde fået afvist et bud på Mads Hvilsom, men bold.dk kan altså nu afsløre, at der er tale om Haugesund, der sidste år blev nummer fire i Eliteserien. Nu er deres plan så at hente ham gratis til sommer.
Haugesund ophævede denne vinter kontrakten med en anden dansker, nemlig Frederik Gytkjær, der efterfølgende skiftede tilbage til Lyngby.
bold.dk forsøger at få en kommentar fra Haugesund og Mads Hvilsom.



Sønderjyske
Esbjerg fB
Haugesund
3F Superliga




























