VM -Norske spillere skændes indbyrdes
2016-10-10 18:09:56
Foto: Getty Images

Norske spillere skændes indbyrdes

Den norske landsholdsangriber Joshua King giver ikke meget for holdkammeraten Ole Selnæs' kritik efter 1-0-nederlaget til Aserbajdsjan.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Norge tabte forleden 1-0 i Aserbajdsjan, og efter kampen udtrykte midtbanespilleren Ole Selnæs skuffelse over et ineffektivt angreb, som ifølge hans mening havde chancer nok til to-tre scoringer.

Bournemouths Joshua King spillede den første time alene på toppen, og han giver ikke meget for Selnæs' kritik.

- Jeg vil ikke stå her og snakke om, hvad en medspiller har sagt om mig. Vi er hold. Vi taber og vinder sammen. Der er surt, når medspillere siger sådan noget, men sådan er det. Jeg vil ikke forklare noget, jeg spiller i verdens bedste liga.

- Der er dårlig stemning, jeg vil ikke lyve og sige andet. Sådan er det, uanset hvilket hold man er. Taber jeg med Bournemouth to-tre Premier League-kampe i træk, så er det ikke sjovt til træning i ugen efter, siger King til Norges TV2.

Dagbladet har også snakket med King, og her sender angriberen en stikpille tilbage til Selnæs.

- Jeg er en mand, og jag kan tage kritik. Han er ved at lære. Vi skal ikke glemme, at Selnæs er ung. Han har kun været på landsholdet et par gange, siger 24-årige King, der har 25 landskampe på bagen.

22-årige Selnæs, der til dagligt spiller i St. Etienne, har spillet otte landskampe for Norge, som tirsdag har besøg af San Marino.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce