




Norwich leverede en kæmpe sensation, da deres skadesplagede mandskab sænkede de engelske mestre fra Manchester City med 3-2 lørdag aften.
Målscorer Kenny McLean mener, at sejren var fuldt fortjent, for holdet har arbejdet benhårdt i ugens løb.
- Det her er ikke held. Vi har lagt hårdt arbejde og træning i det, og vi tror altid på, at vi kan få point, siger McLean til klubbens hjemmeside.
- Det var tre fuldkommen fortjente point, og vi vidste, at vi var i stand til det her mod en utrolig modstander. Vi ved, hvor gode vi er i omklædningsrummet, og alle har givet alt for trøjen og fansene.
Sejren var Norwich' anden i Premier League.


Norwich
Premier League




































