Det tidligere Esbjerg-talent Niels-Peter Mørck har det seneste halve års tid været uden klub efter bruddet med tyske Germania Halberstabt, men sådan er det ikke længere.
24-årige Mørck har således skrevet med den østrigske klub WSG Wattens fra den tredjebedste række, oplyser han til bold.dk.
Dog har klubben ambitioner om mere end Regionalliga West og godt halvvejs i turnering ligger Mørcks nye arbejdsgiver nummer to – seks point fra den enlige oprykningsplads.
Mørck forlod i januar 2012 Varde og nåede to og et halvt år i Germania Halberstadt, inden turen altså nu går til Østrig, hvor han har skrevet halvandet år med Wattens.
mikael@bold.dk


WSG Tirol




























