Som aktiv spillede han 274 kampe i den gule trøje, og nu kan Nuri Sahin meget vel sætte kursen mod Dortmund igen.
De seneste år har den tidligere tyrkiske landsholdsspiller, som er født i Tyskland, stået i spidsen for Antalyaspor, men nu ser han ud til at blive en del af Dortmunds trænerstab.
I hvert fald erfarer det tyrkiske medie Sports Digitale torsdag aften, at Sahin forlader Antalyaspor for at blive assistent for Edin Terzic i Dortmund.
Der menes dog også at være en større plan, som efter sigende betyder, at Sahin overtager cheftrænerposten efter sæsonen.
På det seneste har Dortmund haltet gevaldigt, og for nylig blev der meldt om utilfredshed med Terzic i dele af spillertruppen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Noget kunne tyde på, at cheftræneren gør sæsonen færdig, men så overlader roret til 35-årige Nuri Sahin.
Dortmund er uden sejr i de seneste seks kampe i alle turneringer og overvintrer som nummer fem i Bundesligaen.
Som aktiv brød Nuri Sahin igennem i Dortmund, inden han tog videre til storklubber som Real Madrid og Liverpool.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Dortmund
Bundesliga




































