Michael Gregoritsch er ny angriber i Brøndby.
Superliga-klubben har bekræftet handlen tirsdag morgen og oplyser i den forbindelse, at den tidligere Bundesliga-bomber har underskrevet en treårige aftale.
Den 31-årige østrigske angriber slår fast, at han vil vinde titler med sin nye klub.
- Jeg føler mig stolt og beæret over at være skiftet til Brøndby IF, som er en kæmpe, kæmpe klub i Skandinavien.
- Når man som fodboldspiller kan se, at der en dag er en slutning på ens karriere, så begynder man også at reflektere over tilværelsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Og der er én ting, jeg stadig mangler at opnå som spiller - og det er titler. Brøndby er en klub, som altid spiller med om de øverste placeringer, og jeg føler, at vi sammen kan opnå store ting.
- Jeg har altid kendt til Brøndby og klubbens fantastiske fanbase, og jeg har selvfølgelig også snakket med et par af de tidligere spillere i klubben - og selvfølgelig også Patrick Pentz - inden mit skifte hertil.
- Jeg er kun blevet fortalt utroligt positive ting om klubben og fansene, så jeg glæder mig utrolig meget til at møde drengene og komme i gang, lyder det til klubbens hjemmeside.
Brøndby oplyser i forbindelse med skiftet, at Michael Gregoritsch rejser med resten af truppen til Strasbourg onsdag formiddag og registreres senere onsdag, så han kan stå til rådighed til torsdagens europæiske playoff-opgør.
Læs mere om handlen her.

Stor pokalændring: Ingen får hjemmebane i finalen
Hattrick | Afsnit 128Der er udsigt til markante ændringer i dansk fodbold, når det kommer til pokalfinalen. Fremover skal ingen klubber have fordel af hjemmebane, og vi ser nærmere på, hvad det kommer til at betyde.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga






































