2026-02-18 22:51:28

Ny CL-sensation: Høgh sænkede Inter

Kasper Høgh diskede op med to oplæg og et mål, da Bodø/Glimt onsdag aften leverede en ny sensation og vandt 3-1 over Inter i Champions League. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - første 1/16-finale

FT

BOD

3 - 1

INT

20'
10
Sondre Brunstad Fet
Mål
30'
11
Francesco Pio Esposito
Mål
61'
21
Jens Petter Hauge
Mål
64'
31
Kasper Høgh
Mål

Bodø/Glimt har været den helt store overraskelse i denne sæsons udgave af Champions League. 

Nordmændene har således taget flere store skalpe undervejs og slået hold som Manchester City og Atletico Madrid, hvilket i sidste ende sikrede dem en plads i playoff-runden. 

Derfor bragede man onsdag aften sammen med Inter i den første af to kampe om en plads i ottendedelsfinalerne. 

Her skulle der blot gå 20 minutter, før Kasper Høgh og co. fortsatte den vilde CL-form. 

På frækkeste vis brugte den danske angriber hælen til at spille Sondre Fet helt fri, og så kunne den 29-årige midtbanespiller bringe Bodø i front med 1-0. 

Inter-mandskabet nægtede dog at give op uden kamp, og ni minutter senere blev der bragt balance i regnskabet, da unge Francesco Pio Espostio sparkede kuglen resolut i kassen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Ny CL-sensation: Høgh sænkede Inter
Foto: Thomas Andersen/Reuters/Ritzau Scanpix

Der stod dermed 1-1 på måltavlen, da dommeren fløjtede til pause på Aspmyra Stadion, hvor de fremmødte tilskuere endnu engang skulle blive vidner til en speciel aften. 

Dansk show
Efter en times spil tog det norske hjemmehold nemlig føringen på ny, og endnu engang var det med Kasper Høgh i en af hovedrollerne. 

Efter et knivskarpt kontraangreb modtog den 25-årige dansker kuglen, viste køligt overblik og lagde den videre til Jens Petter Hauge, der bragede den op i nettaget til 2-1. 

Kasper Høgh var dog langtfra færdig med at straffe det italienske storhold, der i sidste sæson nåede hele vejen til finalen i Champions League. 

Få minutter senere snød Ole Blomberg således offsidefælden og lagde den på tværs til danskeren, som let kunne sparke den i kassen og sørge for ren eufori. 

Herefter blev det ikke til flere scoringer på Aspmyra Stadion, hvor Bodø/Glimt leverede endnu en sensation og vandt 3-1 over Inter. 

Det norske mandskab står dermed med gode kort på hånden forud for næste uges returopgør i Milano.

Podcast Cover

AGF-miraklet i Poznan

Hattrick | Afsnit 163

AGF gjorde onsdag det umulige og overkom et 1-4-nederlag, da de efter straffesparkskonkurrence spillede sig videre mod Lech Poznan i Champions League-kvalifikationen. Bolds udsendte i Polen kommer med en beretning.

Læs mere
-16:09

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - første 1/16-finale

FT

BOD

3 - 1

INT

20'
10
Sondre Brunstad Fet
Mål
30'
11
Francesco Pio Esposito
Mål
61'
21
Jens Petter Hauge
Mål
64'
31
Kasper Høgh
Mål
Annonce

36 kommentarer

Se kommentarer
Annonce