2025-01-15 14:50:17

Ny drejning: PC menes at jagte Diks

Wolfsburg og Peter Christiansen har ifølge Kicker meldt sig ind i kampen om Kevin Diks' underskrift.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCK

3 - 0

LYN

AGF. FC København. Wolfsburg. Det er en tur, som både Peter Christiansen og Kamil Grabara har taget. 

Men nu kan endnu et navn måske ende med at blive føjet til listen. 

Ifølge Kicker har Bundesliga-klubben meldt sig ind i kampen om FC Københavns Kevin Diks.

Den indonesiske landsholdsspiller var allerede i sommer et varmt emne i flere klubber, hvor både Como og Borussia Mönchengladbach var særdeles interesserede i at hente ham.

Men løverne blokerede skiftet, og det betyder, at Diks fra årsskiftet har været fri til at kunne forhandle med en potentiel ny arbejdsgiver, da han har kontraktudløb til sommer.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Ny drejning: PC menes at jagte Diks
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Det ser hans tidligere chef og nuværende geschäftsführer i Wolfsburg, Peter Christiansen, ud til at forsøge at udnytte.

I hvert fald har Bundesliga-klubben ifølge Kicker erklæret sin interesse i den defensive altmuligmand, der har været blandt Jacob Neestrup mest benyttede spillere.

Skulle det ske, vil det være tredje gang, at 'PC' har Kevin Diks i sin trup, efter han første gang hentede ham til AGF i 2019, inden han to år senere fik ham til den danske hovedstad.

Men hvis FC København-fans går med bange anelser om at miste Kevin Diks allerede nu, kan de - i hvert fald for nu - tage det roligt.

Både Kevin Diks' og FCK er nemlig af den forståelse, at forsvarsspilleren først skal videre til sommer. 

Det blev slået fast på en hastemøde i december. 

Så er spørgsmålet bare, om det for Kevin Diks bliver et goddag i Wolfsburg, Gladbach eller en helt tredje klub.

Kevin Diks er noteret for 158 kampe og 20 mål for FC København.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCK

3 - 0

LYN

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce