Startelleveren i FC Nordsjælland skal helst ikke give sig selv.
Sådan lyder det fra Superliga-topholdets nye cheftræner Johannes Hoff Thorup.
- Det vil være vigtigt for os at holde så mange som muligt til ilden.
- Egentlig håber jeg på, at det skal være så svært for mig som overhovedet muligt at træffe beslutningen om start-11’eren, når vi nærmer os midt februar.
- Hvis det er svært for mig at sætte holdet, så har det været en god opstart, siger FCN-chefen ifølge klubbens hjemmeside.
Lørdag vandt FCN 3-0 over FC Helsingør i forårets første testkamp, og her fik Hoff Thorup set startere såvel som reserver an.
- Jeg synes egentlig, at jeg så nogle ret fine ting fra de spillere, som er lidt mere i periferien på holdet. Det var godt at se, at de kunne glide så naturligt ind.
- Det er jo det første flueben man kan sætte. Det vidner om, at de er trygge ved spillestilen og kan gå ind og overtage den plads, de nu engang skal ind på. Det var rigtig positivt, siger FCN-træneren.
FC Nordsjælland spiller sin næste testkamp på lørdag, hvor OB kommer på besøg på Right to Dream Park.
Træningskampen løber af stablen klokken 13:00.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga




























