3. division -Ny KFUM-spiller: Villarreal er den store drøm
2022-02-12 07:30:00
Foto: Roskilde KFUM

Ny KFUM-spiller: Villarreal er den store drøm

Den nye Roskilde KFUM-spiller Vicent Abaso har fået hans fodboldopdragelse hos Villarreal. Den store drøm er stadigvæk at få debut for Villarreal. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 18. runde

FT

ROS

1 - 1

NÆS

Den 25. januar 2022 kunne Roskilde KFUM, der til daglig huserer i den danske 3 division, præsentere en ny forstærkning i form af den spanske midtbanespiller Vicent Abaso.

Vicent Abasos karriere har taget ham fra ungdomsafdelingen hos Villarreal, til det amerikanske colleghold UCA Bears og altså nu til Roskilde KFUM.

Det kan forekomme som en overraskelse, at en tidligere ungdomsspiller for et europæisk storhold som Villarreal havner i Roskilde. Der var dog ikke mange andre muligheder for midtbanespilleren, hvis han ønskede at fortsætte med at spille fodbold og studere i Europa. Det kan du læse mere om her.

Vicent Abaso fortæller i et interview med LigaBold.dk, hvad der i sin tid fik ham til at forlade Villarreal for UCA Bears og om sit helt store forbillede, Mateo Musacchio.

Den spanske midtbanespilleres skifte væk fra de trygge rammer i Spanien og til Arkansas i USA hang i bund og grund sammen med, at klubben ikke længere kunne garantere ham den ønskede spilletid.

- Jeg forlod Villarreal, da jeg fik at vide, at jeg ikke var tiltænkt den store rolle på holdet fremadrettet. De ville satse på andre spillere, og derfor kunne jeg ikke være sikker på at have en plads på holdet, siger Vicent Abaso til LigaBold.dk.

Det var et hårdt slag for den unge spiller, hvis store drøm en dag er at kunne iføre sig den karakteristiske gule trøje og repræsentere klubbens førstehold.

Håber du, at du en dag kan få chancen for at spille for Villarreals førstehold?

- Ja, helt bestemt. Hvis jeg en dag får muligheden og har gjort mig fortjent til at repræsentere holdet, vil det da være en drøm, der går i opfyldelse.

Det viste sig hurtigt, at Abaso havde to valgmuligheder i forhold til det næste skridt i karrieren. Han kunne enten vælge at finde et regionshold i området, eller også skulle han drage mod udlandet. Han valgte at tage springet ud i det uvisse.

- Efter mit brud med Villarreal kiggede jeg på de forskellige muligheder, som jeg havde. Jeg kunne enten finde et regionshold her i Spanien og spille for dem, eller jeg kunne tage til USA, hvor der var mulighed for at spille og studere samtidig.

- Jeg valgte i samråd med mine forældre at tage til USA, da det var vigtigt for mig at være et sted, hvor jeg kunne spille fodbold, samtidig med at jeg kunne passe mine studier. Jeg må da indrømme, at jeg dengang også havde en drøm om, at det kunne være stort at tilspille mig en professionel kontrakt for et af holdene i MLS (Major League Soccer, red.).

Det blev til fire år for den spanske fodboldspiller hos UCA Bears, før han igen vendte snuden mod Europa, og Roskilde KFUM.

Mateo Musacchio er det helt store forbillede

Vicent Abaso tilbragte 15 år, fra 2003-2018, hos Villarreal. Han har derfor trænet sammen med nogle store spillere, og der kan i flæng nævnes Joan Capdevila, Santi Cazorla, Marcos Senna et cetera.

Hans eget helt store forbillede var dog den argentinske midtbanespiller Mateo Musacchio, som nåede 249 kampe med syv mål og 11 assists til følge for Villarreal ifølge Transfermarkt.

Hvorfor var Mateo Musacchio dit store forbillede?

- Jeg spillede for akademiholdet, da han spillede for klubbens førstehold, når vi trænede med førsteholdet, lagde jeg altid ekstra mærke til ham, da han altid var meget professionel og dedikeret til hans sport. Min drøm var helt klart at spille med ham i det centrale forsvar for holdet en dag.

Det var med andre ord den professionalisme, som Mateo Musacchio udviste både på og udenfor banen, som imponerede den unge midtbanespiller.

Vicent Abaso forsøgte at suge så meget til sig fra Mateo Musacchio, som han kunne både til træning, men også i kamp, da Abaso kom til så mange af Villarreals kampe som overhovedet muligt for at iagttage den argentinske forsvarsspiller.

- Jeg plejede at møde op til alle Villarreals hjemmekampe for at se, hvordan han spillede og bevægede sig i løbet af kampene. Jeg forsøgte at samle selv de mindste detaljer op, da det ofte er de små detaljer, der afgør, om du får minutter på førsteholdet, siger Vicent Abaso.

I løbet af årene trænede Vicent Abaso sammen med mange af de helt store profiler hos Villarreal. Han husker især med glæde, at han altid blev taget godt imod, når han trænede med førsteholdet. Han kunne ikke mærke, at han trænede med store profiler med landskampe på CV'et.

- Der var altid en behagelig stemning, når jeg trænede med førsteholdet. De tog altid pænt imod en, og jeg har delt mange gode stunder sammen med mange af spillerne fra førsteholdet, siger Vicent Abaso til LigaBold.dk.

Vicent Abaso nåede ikke at få førsteholdsdebut i løbet af tiden hos Villarreal. I amerikanske UCA Bears blev det til 54 kampe med to mål og syv assists til følge.

Det næste halve år skal Vicent Abaso hjælpe Roskilde KFUM med i første omgang at komme med i playoffspillet i 3. division om en plads i 2. division til efteråret, hvad der sker herefter, må fremtiden vise.

Artiklen er bragt i samarbejde med LigaBold.dk.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 18. runde

FT

ROS

1 - 1

NÆS

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce