2024-12-29 18:02:04

Ny skuffelse for Spurs: Wolves snød Tottenham til sidst

Tottenham og Wolverhampton spillede 2-2 i Premier League, hvor gæsterne udlignede sent i anden halvleg efter et chancehav til Spurs.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 19. runde

FT

TOT

2 - 2

WOL

7'
01
Hee-Chan Hwang
Mål
12'
11
Rodrigo Bentancur
Mål
43'
11
Heung-Min Son
Brændt straffe
45'
21
Brennan Johnson
Mål
87'
22
Jørgen Strand Larsen
Mål

Efter to nederlag på stribe kom Tottenham ikke tilbage på sejrssporet i det tætte Premier League-program. 

Ange Postecoglous tropper blev snydt til sidst af Wolverhampton, der scorede et sent mål til 2-2, og dermed er Wolves ubesejrede i de seneste tre Premier League-kampe efter to sejre i streg over henholdsvis Leicester og Manchester United.

Resultatet efterlader Spurs på en 11.-plads i tabellen med 24 point efter 19 kampe. Wolves ligger fortsat nummer 17.

Det startede, som det har gjort mange gange for værterne i 2024. Hee-Chan Hwang bragte gæsterne foran efter bare syv minutters spil, da sydkoreaneren sparkede bolden iskoldt ind i det lange hjørne via stolpen.

Men glæden varede kun kort tid for Wolves. Fem minutter senere steg Rodrigo Bentancur til vejrs på et hjørnespark og bragte balance i regnskabet, og tre minutter før pausefløjtet fik Heung-Min Son alletiders mulighed for at gøre det til 2-1 på et straffespark. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Ny skuffelse for Spurs: Wolves snød Tottenham til sidst
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Men Jose Sa reddede på flot vis og afviste Spurs-stjernen.

Lige indtil tre minutter inde i første halvlegs tillægstid. Dejan Kulusevski leverede et flot forarbejde og serverede bolden for fødderne af Brennan Johnson, der uden de store problemer bragte Tottenham i front.

I pausen måtte Wolves-boss Vitor Pereira ufrivilligt tage Matheus Cunha ud. Han blev senere spottet med en ispose omkring benet, og dermed havde Tottenham-defensiven en profil færre at bekymre sig om i anden halvleg. 

En halvleg, hvor Tottenham havde en lang række muligheder, men den allersidste skarphed blev ved med at udeblive på trods af chancernes størrelser.

I stedet kunne norske Jørgen Strand Larsen så gøre det til 2-2 for Wolves med en flot afslutning fra en spids vinkel.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 19. runde

FT

TOT

2 - 2

WOL

7'
01
Hee-Chan Hwang
Mål
12'
11
Rodrigo Bentancur
Mål
43'
11
Heung-Min Son
Brændt straffe
45'
21
Brennan Johnson
Mål
87'
22
Jørgen Strand Larsen
Mål
Annonce

24 kommentarer

Se kommentarer
Annonce