Det har været en dyr onsdag for FC København.
Først blev københavnerne tildelt en bøde på 40.000 euro - svarende til omkring 300.000 kroner - for kast med genstande fra FCK's tilskuerafsnit i udekampen mod Barcelona.
Samtidig har Gabriel Pereira fået to dages karantæne for at fornærme en kampofficial efter slutfløjt.
Og nu straffer UEFA nok engang FCK.
Det sker som følge af blandt andet brug af pyro i hjemmekampen mod Napoli den 20. januar.
Artiklen fortsætter efter billedet

FC København oplyser på sin hjemmeside, at klubben er blevet tildelt en bøde på 39.000 euro - cirka 291.000 kroner - for omfattende brug af pyroteknik samt ophold på trapper under kampen.
F.C. København tildeles desuden en betinget straf, som kan blive udløst, hvis der igen anvendes pyroteknik i forbindelse med en kamp i UEFA-regi i løbet af de næste to år.
Sker dette, vil det føre til en nedlukning af Sektion12 i den førstkommende europæiske kamp herefter, lyder det.
Onsdagens bøder løber op i næsten 600.000 kroner.
Av.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
FC København
SSC Napoli
Champions League
























