La Liga -Ny Valencia-træner tog første sejr i Bilbao
2019-09-28 14:54:30
Foto: Getty Images

Ny Valencia-træner tog første sejr i Bilbao

Daniel Wass og Valencia kom lørdag tilbage på sejrssporet med en 1-0-sejr ude over Athletic, som led sit første nederlag i sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 7. runde

FT

BIL

0 - 1

VAL

27'
01
Denis Tjerysjev
Mål

Valencia skulle lørdag gøre et nyt forsøg på at finde formen efter sæsonens tidlige trænerskifte, da man besøgte velspillende Athletic Bilbao i La Liga.

Den nye Valencia-træner Albert Celades havde inden dagens opgør nemlig endnu ikke prøvet at vinde i La Liga som træner for Daniel Wass og co., men det skulle der blive rådet bod på.

For Valencia kom godt ud til kampen i første halvleg, som Wass startede på højre back, og han kunne se Maximiliano Gomez med et godt forsøg efter kun fem minutter, men skarpheden manglede.

Efter 27 minutter var skarpheden dog på plads for Valencia.

Et velspillet kontra-angreb havnede hos Denis Cheryshev, som stod godt placeret, og så sendte han Valencia på 1-0.

Det resultat holdt til anden halvleg, hvor Gomez igen hurtigt var tæt på for Valencia – denne gang blev han afvist af en fin Unai Simon-redning i målet.

Derefter så Valencia ikke meget til bolden, og de baskiske værter begyndte særligt at få hurtige Inaki Williams i farlige positioner.

Den unge angriber var dog ikke farlig nok, da han gennem halvlegen misbrugte flere fine muligheder, og stolpen stoppede blandt andet et forsøg.

Valencia lurede gennem kampens slutning på nye kontraer, og det gav en fin mulighed til Cheryshev igen, der dog missede muligheden for sit andet mål.

Til slut skulle Valencia have lukket kampen i en situation, hvor man var fire mod to, men igen kunne Valencia ikke få bolden i mål.

Resultatet holdt dog, og dermed er Wass og Valencia på 9.-pladsen med ni point efter syv kampe.

Bilbao er nummer fire med 12 point - flere hold kan dog passere begge hold i denne runde.

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 7. runde

FT

BIL

0 - 1

VAL

27'
01
Denis Tjerysjev
Mål
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce