Vejle hentede i søndags offensiv forstærkning i form af den tidligere landsholdsspiller fra Montenegro Luka Djordjevic.
Angriberen debuterede med en halvleg i tirsdagens pokalsejr på 2-0 over Vordingborg fra Sjællandsserien, og den hurtige debut vækker glæde.
- Det var dejligt at få min debut og vinde. Jeg har trænet én gang med holdet, så jeg havde et kendskab til mine medspillere, men det blev bedre af 45 minutter sammen med dem i kamp. Det er et teknisk hold med kvaliteter på bolden og i det fremadrettede spil.
- Jeg har ikke selv været i kamp, siden jeg sidst spillede for min russiske klub før sommerpausen, så det var godt at være tilbage på banen og føle bolden, siger Luka Djordjevic til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Vejle har blot hentet et enkelt point i sæsonens første syv kampe i Superligaen, men Djordjevic satser på, at pointhøsten er højere efter udekampen mod AGF på søndag.
- Jeg ved ikke så meget om 3F Superliga endnu, men ud fra tabellen kan jeg se, at det er en vigtig kamp. Jeg kan høre fra mine nye holdkammerater, at det er et derby, så jeg ser frem til at møde fansene. Jeg synes, at der er masser af kvalitet i holdet, og det skal vi vise mod AGF, siger han.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vejle Boldklub
3F Superliga


































