2025-08-19 14:40:43

Ny Vejle-back vil fortsætte georgisk succes i Superligaen

Giorgi Tabatadze er glad for sit skifte til Vejle Boldklub. Han har tidligere set georgiske spillere have succes i dansk fodbold. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

FT

AGF

1 - 0

VB

Vejle Boldklub har tirsdag præsenteret Giorgi Tabatadze som ny spiller. 

Den 19-årige venstreback er kommet til fra mesterklubben Iberia 1999 og har underskrevet en kontrakt til 2030. 

På Vejles hjemmeside sætter backen ord på sin beslutning om at skifte til Vejle. 

Han har tidligere set andre landsmænd have succes i dansk fodbold, og nu vil han gøre dem kunsten efter. 

- Jeg er rigtig glad for at komme til Vejle Boldklub, der virker som en veldrevet og professionel klub, som tager sig af sine spillere. Der kommer mange spillere fra den danske liga videre ud i gode europæiske klubber, og det fortæller mig, at der udvikles spillere og spilles fodbold på et godt niveau her. Der har tidligere været flere unge georgiske spillere i Danmark, og dem husker jeg fra landsholdet, så derfor fangede Vejles tilbud hurtigt min interesse. 

Tabatadze nåede ifølge Transfermarkt 37 førsteholdskampe for Iberia 1999 i hjemlandet. 

- Som fodboldspiller er jeg en holdspiller. Jeg var med i en Champions League-kvalifikationskamp i Sverige mod Malmö og fik en forsmag på både atmosfæren og den skandinaviske stil, og jeg glæder mig bare til at møde mine nye holdkammerater og vise alle, hvad jeg står for. Vi har et mål, vi skal indfri, og jeg vil gribe chancen, når træneren mener, at jeg er klar til det, udtaler Tabatadze på Vejles hjemmeside. 

Giorgi Tabatadze har fået trøje nummer 21 i Vejle Boldklub. 

Podcast Cover

Superliga-transfernes pokerspil

Ugens Suppe | Afsnit 4

Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil. 

Læs mere
-54:27

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

FT

AGF

1 - 0

VB

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce