Premier League -Ny Villa-boss kigger fremad
2016-04-02 10:22:24
Foto: Getty Images

Ny Villa-boss kigger fremad

Efter fyringen af Remi Garde, har Eric Black overtaget tøjlerne som manager i Aston Villa. Han er opsat på kun at kigge fremad.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I tirsdags blev Remi Garde fyret i bundproppen Aston Villa. Det blev kun til to sejre i 20 forsøg for Garde, som nu har givet tøjlerne videre til tidligere førsteholdstræner Eric Black.

Han er nu opsat på at kigge fremad, selvom han nød samarbejdet med Remi Garde.

- Først og fremmest vil jeg gerne takke Remi, for at hente mig til klubben. Det er en fantastisk klub og jeg er glad for at have fået muligheden for at arbejde her. Garde er en exceptionel person og en exceptionel træner, som skulle fungere under svære kår. Vi opbyggede et venskab og jeg nød at arbejde sammen med ham. Men nu kommer vi videre. Klubben skal videre. Remi kommer videre, siger han til klubbens hjemmeside.

Lørdag eftermiddag gælder det en kamp mod Chelsea, hvor Aston Villa desperat har brug for point.

- Jeg havde truppen til træning onsdag. Vi havde et møde inden, og jeg følte der var god respons.

- Vi vil strukturere holdet og arbejde med bestemte ting og udelukkende fokusere på at få et resultat mod Chelsea.

Kampen mellem Aston Villa og Chelsea spilles lørdag klokken 13.45.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce