Arsenal er inde i en mindre god periode.
I weekenden tabte de på hjemmebane til Bournemouth, mens Manchester City vandt over Chelsea, hvilket igen har åbnet kampen om det engelske mesterskab på vid gab.
Holdet fra det nordlige London er særligt hårdt ramt af skader, og forud for onsdagens Champions League-kamp mod Sporting er der mere dårligt nyt.
Midtbanestjernen Declan Rice er nemlig ikke en del af træningen tirsdag formiddag.
Det skriver Sky Sports.
Artiklen fortsætter efter billedet

Jurrien Timber, Bukayo Saka, Martin Ødegaard og Riccardo Calafiori har været skadet i de sidste uger, og de var heller ikke at finde på træningsbanen.
Skulle Declan Rice mangle onsdag aften, vil det være et hårdt slag for Arsenal, hvor de skal forsøge at avancere med en 1-0-føring i bagagen fra første kamp.
Mere alarmerende er det forud for søndagens kæmpekamp på Etihad Stadium mod Manchester City.
Her kan fordelingen af pointene meget vel afgøre det engelske mesterskab.

Hvor er linjen, dommer?
Ugens Suppe | Afsnit 8Hvor er dommerlinjen i Superligaen? I ugens afsnit af Ugens Suppe kigger vi på, hvordan oplevelsen kan løftes for alle aktører, og hvor nogle af problemerne omkring dommergerningen ligger.
Læs mere
Arsenal
Champions League






























