



Der er flere panderynker at tage højde for hos landstræner Brian Riemer.
Inden længe skal Danmark spille VM-playoff mod Nordmakedonien, men skaderne vælter ind til Riemer, som allerede nu må undvære flere profiler.
Nu er den så gal igen.
Jannik Vestergaard var ikke en del af truppen til Leicesters opgør mod Charlton, og det skyldes en skade til den danske midtstopper.
- Jannik håndterer en skade. Forhåbentlig kan han komme tilbage på et tidspunkt. Men han tager det dag for dag.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Desværre kunne han ikke være med til denne kamp, udtaler manager Andy King ifølge Leicestermercury.
King oplyser ikke, hvornår Leicester kan have Vestergaard tilbage igen.
Men der bliver spekuleret i, at danskeren kan være ude i længere tid, og derfor kan landskampen med Danmark også komme i fare.
Opgøret mod Nordmakedonien spilles den 26. marts.
I forvejen må Danmark undvære en skadet Andreas Christensen, Joakim Mæhle og Patrick Dorgu, mens Joachim Andersen og Rasmus Kristensen sidder udenfor med karantæne.
Vestergaard har været vigtig for Leicester i denne sæson, hvor han hos Whoscored er blevet målt til at være klubbens bedste spiller i denne sæson.
Her er det blevet til 24 kampe for Leicester, hvor Vestergaard er startet inde i samtlige af dem og har scoret tre mål.

Den 33-årige midtstopper har ligeledes været en vigtig skikkelse hos Riemer, da Vestergaard har spillet ti ud af 12 kampe under landstræneren.
Nu må tiden vise, om Jannik Vestergaard bliver klar til den vigtige playoff-kamp mod Nordmakedonien i Parken.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere

Leicester
Championship
Danmark
































