Som Bold forstår det, er FC København interesseret i Benjamin Nygren og har derfor spurgt til svenskerens situation. Ifølge Tipsbladet har FC Nordsjælland afvist tilnærmelserne fra den københavnske lejr.
I et interview med Fotbollskanalen sætter den 23-årige offensivspiller ord på sin situation i Farum-klubben, hvor tiden lakker mod enden.
- Vi får at se. Det kan blive til sommer. Vi får at se, hvad der sker, siger han indledende.
Ifølge Bolds oplysninger sigter Benjamin Nygren efter at tage skridtet ud af de skandinaviske ligaer.
Han har dog ingen præferencer, fortæller han.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tænker ikke på ligaen, men mere på at komme til en klub, der deler mine ambitioner, og som tror ekstremt meget på mig, siger svenskeren.
Benjamin Nygren har kontrakt med FC Nordsjælland frem til 31. december 2025, og han kan derfor frit forhandle med andre klubber fra 1. juli.
Den målfarlige offensivspiller står noteret for 107 optrædener, 35 fuldtræffere og otte oplæg i Superliga-klubben.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga



































