Magnus Bøttker har været udlejet til Nykøbing FC siden vinter, og han bliver i klubben.
Nykøbing FC oplyser på sin hjemmeside, at man har vekslet lejeaftalen om til en permanent en af slagsen, da Bøttker har skrevet under på en kontrakt til sommeren 2028.
- Magnus er en fantastisk talentfuld spiller, som allerede i sine første NFC-kampe har vist, at han kan gøre en forskel for os. Vi er utroligt glade for, at vi nu har papir på ham i de næste tre sæsoner, siger fodbolddirektør Claus Jensen til klubbens hjemmeside og tilføjer.
- Vi er ved at lægge stenene til det NFC-hold, der i de kommende år skal give os sportslig succes og på sigt bringe os tilbage til NordicBet Ligaen.
- Det er derfor glædeligt, at vi sammen med Magnus er blevet enige om en lang kontrakt, hvilket både siger noget om Magnus’ eget professionelle mindset og den spændende tid, som vi som klub går i møde.
20-årige Magnus Bøttker kommer til fra B.93, hvor det aldrig blev til den store succes.
Den skal han nu forsøge at finde hos Nykøbing FC.

B.93
CampoBet 2. division
Nykøbing FC
































