34-årige Thomas Villadsen har i denne sæson endnu ikke fået spilletid i 1. division, men til gengæld har han stået i pokalsejrene over Lyngby og HIK.
Om det er Villadsen eller den 30-årige førstekeeper Sebastian Olsen, der står i onsdagens pokaldyst mod Vejle, er endnu usikkert.
- Hvis træneren vurderer, at jeg skal stå i morgen mod Vejle, jamen så er jeg selvfølgelig klar. Jeg nyder altid at spille, og jeg føler mig også i rigtig god form, siger Villadsen til klubbens hjemmeside og fortsætter:
- Hvis det bliver Sebastian, der fortsætter i målet, så er jeg også mere end tryg ved det. Jeg synes, at Sebastian har gjort det rigtig godt i målet, og det er en fornøjelse at arbejde sammen med ham til hverdag. Jeg synes, at vi er med til at gøre hinanden til den bedste udgave af os selv.
Nykøbing har hjemmebane i opgøret mod Vejle onsdag.



Betinia Liga
Nykøbing FC





























