3F Superliga -Nyt millionoverskud i FC Nordsjælland
2019-05-29 20:12:53
Foto: Getty Images

Nyt millionoverskud i FC Nordsjælland

FC Nordsjælland kom ud af 2018 med et overskud på 9 millioner kroner. Det er tredje år i træk, klubben kan præsentere sorte tal på bundlinjen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

For tredje år i træk er der overskud i FC Nordsjælland.

Farum-klubben kom ud af 2018 med et overskud på 9 millioner kroner, hvilket er godt 3,7 millioner kroner bedre end overskuddet året før. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

- Vi er godt tilfredse med årsregnskabet, da det understreger, vi fortsat er på den rette vej i forhold til de ambitioner og mål, vi har sat os selv omkring udviklingen af forretningen i og bag FC Nordsjælland, siger administrerende direktør, Søren Kristensen.

- Hele overskuddet vil vi reinvestere i at give endnu flere og bedre muligheder for talentfulde drenge og piger for at kunne forfølge deres drømme i og omkring vores akademier.

Omsætningen er dog faldet fra 139,2 millioner kroner til 132,8 millioner kroner, og det skyldes primært færre transferindtægter, oplyser FC Nordsjælland.

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce