Mikkel Nøhr gjorde i 2014 det onde ved OB, da han blev matchvinder for Brønshøj og sendte fynboerne ud af pokalen.
Siden er meget vand løbet igennem åen, og onsdag aften mødes Brønshøj og OB så igen i Oddset Pokalens fjerde runde.
Og den 20-årige OB-angriber Elias Hansborg-Sørensen er opsat på, at det ikke må ske igen.
- Vi fik fortalt om en kamp for 11 år siden, hvor Brønshøj trak det længste strå og gik videre, så det er klart, at der noget historik, men som ikke kommer til at gentage sig, siger Elias Hansborg-Sørensen til ob.dk.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi går topmotiveret ind til kampen som var det en helt normal superligakamp. Jeg er glad for, hvis jeg får lov til at spille, og jeg glæder mig.
- Selvfølgelig er det en anden type kamp, når det er en pokalkamp, men det ændrer ikke på, at vi går ind til den med indstillingen om, at vi skal levere en stærk præstation. Vi skal spille os videre til næste runde.
Elias Hansborg-Sørensen står noteret for fire fuldtræffere i OB’s første to pokalkampe mod Kalundborg og Sundby.
I Superligaen er det hidtil blevet til korte indhop for den unge frontløber.

OB
Brønshøj Boldklub
Oddset Pokalen




































