Forårspremieren i 3F Superligaen blev fredag aften sparket i gang, da Viborg FF og OB krydsede klinger.
Her trak Søren Kroghs mandskab sig sejrrigt ud af duellen, og det var med den nykårede anfører Filip Helander med fra start.
Dette til trods for, at både Tobias Slotsager og Bjørn Paulsen, som var en del af den tidligere anførergruppe, også startede.
OB havde forud for opgøret ikke meldt meget ud omkring selve valget og processen, men kort før kampstart fastslog Søren Krogh, at det var Filip Helander, der fremover bærer anførerbindet.
Med flere spillere på banen, som alle har båret anførerbindet tidligere, kunne det også være, at anførerbindet gik på runde i løbet af forårets fremgang, men sådan ser Søren Krogh ikke på det.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er ikke planen, fortæller Søren Krogh til Bold.
Udover Filip Helander er også Bashkim Kadrii, Tom Trybull og Martin Hansen en del af anførergruppen.
Helander, Kadrii og Trybull har dog alle kontraktudløb til sommer, men det tager cheftræneren ikke så tungt.
I har en anførergruppe, hvor tre ud af fire har kontraktudløb til sommer - hvorfor dem?
- Fordi jeg er 100% i nuet. Vi er som klub 100% i nuet.
- Vi tænker ikke på, hvad der skal ske på den anden side af sommerferien. Så lige nu synes jeg, at den kraft og energi, der ligger i den gruppe, det er noget, der kan sprede sig ud i resten af truppen.
- Vi kan dyrke det lidt mere kortsigtede lederskab - så jeg er meget tryg med den beslutning, der er truffet.
- Og den er foregået meget stille og roligt og med en god dialog, afslutter Søren Krogh.
OB's sejr fredag aften hiver dem op på 20 point - á point med Lyngby BK, der dog har én kamp i hånden.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

OB
Viborg FF
3F Superliga




































