OB hentede i går nyt blod på højre back, da man nåede til enighed med Esbjerg om et køb af Ryan Johnson Laursen.
Så sent som i sommer afviste Esbjerg ifølge bold.dks oplysninger en udenlandsk klub, der ville betale seks millioner kroner for den 24-årige back, men så stort et beløb skulle OB langt fra op med.
bold.dk erfarer, at OB blot måtte slippe 1,5 millioner kroner for Johnson Laursen, der står noteret for 58 Superliga-kampe i Esbjerg-trøjen.
Johnson Laursen er ikke eneste Esbjerg-mand, der rykker til OB i denne uge. Som JydskeVestkysten her til morgen kunne afsløre, følger Casper Nielsen med til den fynske Ådal.
Ifølge bold.dks oplysninger skriver Nielsen under på en tre et halvt år lang kontrakt med OB.
jesper@bold.dk


OB
Esbjerg fB
3F Superliga






























