2024-03-10 15:56:56

OB fik livsvigtig sejr mod uinspirerende Vejle

Max Fenger blev helten for OB, da odenseanerne tog fra Nørreskoven i Vejle med en vigtig sejr på 1-0 over Vejle i bundgyseren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 21. runde

FT

VB

0 - 1

OB

12'
01
Max Fenger
Mål

Der var en bundgyser på 3F Superliga-programmet i Nørreskoven, da Vejle tog imod OB i en kamp, hvor alle pointene talte.

Kun to point adskilte de to mandskaber, og hjemmeholdet kunne med sejr rykke op over stregen, mens odenseanerne ville lægge afstand til den famøse nedrykningsstreg.

Fra start pressede Vejle også højt, hvilket var tæt på at give pote efter fem minutter.

Et indlæg blev sendt ind i feltet, hvor angriberen Dimitrios Emmanouilidis fik hovedet på. Bolden dansede på stregen, og Viljar Myhra i OB-målet fik akkurat holdt bolden ude af målet. Efter et VAR-tjek blev målet heller ikke givet.

Forskrækkelsen fik OB-spillerne til at vågne op og komme bedre med i en kamp, der var yderst intens.

En af de nye i gæsternes startopstilling fra seneste kamp mod AGF var Max Fenger, og han takkede for tilliden efter 12 minutter, da han steg til vejrs på et hjørnespark og pandede bolden i nettet.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -OB fik livsvigtig sejr mod uinspirerende Vejle
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det var Fengers første superligamål i godt et år.

Og Fenger kunne kort efter have fordoblet scoringstotalen, da Denis Kolinger lagde en svag tilbagelægning mod Nathan Trott, men Fenger udnyttede ikke friløberen.

Det var tydeligt for enhver, at det var et utrolig vigtigt opgør for begge mandskaber, da der blev gået til stålet.

Vejle var ikke særlig gode, men efter 35 minutter fik vejlenserne bolden i nettet. Ærgerligt for Dimitrios Emmanouilidis var han løbet i offside kort forinden.

OB kom til flere chancer mod slutningen af første halvleg, og i tillægstiden fik Bashkim Kadrii en stor chance, da en velspillende Rami Al Hajj ren Laudrupsk chippede bolden over Vejle-forsvaret, men Kadrii tøvede for længe i afslutningen.

Ind til anden halvleg ændrede begge holds trænere. Blandt andet kom Vejles topscorer, German Onugkha ind.

Men få sekunder efter startfløjtet sendte Rami Al Hajj bolden på overliggeren, og så var vejlenserne advaret.

OB kom herefter til flere chancer, men hverken Tobias Slotsager eller Max Fenger udnyttede mulighederne.

Intensiteten forduftede i et opgør, hvor OB var det bedste hold.

Vejle kæmpede gevaldigt med at kreere chancer, og det hjalp heller ikke på det, at mandskabet sløsede meget i omgangen med bolden.

Med ti minutter tilbage begyndte Vejle at røre mere på sig og fandt endelig melodien.

I det 90. minut tvang German Onugkha OB's keeper ud i en stor redning, og det var det tætteste, som Vejle kom på en udligning.

Det var bare for sent. Det hele endte med en livsvigtig sejr til OB på 1-0.

Sejren til OB betød, at de rykkede op på en syvendeplads. Det kan dog være for en stund, eftersom Viborg og Randers har en kamp i hånden.

Vejle forblev under stregen og har et point op til Lyngby.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 21. runde

FT

VB

0 - 1

OB

12'
01
Max Fenger
Mål
Annonce

25 kommentarer

Se kommentarer
Annonce