2022-03-31 21:18:03

OB forlænger og udlejer Juel Andersen

OB har forlænget Alexander Juel Andersens kontrakt med et halvt år og samtidig sendt ham på leje i Aalesund frem til sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alexander Juel Andersen forlader OB, idet han skifter til den norske klub Aalesund på en lejeaftale frem til sommer. 

Det bekræfter både OB og Aalesund på klubbernes respektive hjemmesider torsdag aften.

Juel Andersen er den anden dansker, som Aalesund præsenterer torsdag aften, hvor også AGF-angriberen Alexander Ammitzbøll er blevet hentet til klubben.

OB's fodbolddirektør, Björn Wesström, forklarer, at fynboerne ønsker Juel Andersen held og lykke med opholdet i Norge. 

- Vi har været rigtig glade for at have Alexander Juel i truppen, og han spillede også mange vigtige kampe for os i efteråret. Vi må dog erkende, at han har lidt vej til spilletid her til foråret, og derfor er vi blevet enige om en lejeaftale. 

- Vi ønsker Alex held og lykke med opholdet i Norge, og så håber vi, at han får succes hos Aalesund, siger han.

OB oplyser på sin hjemmeside, at lejeaftalen løber frem til sommer, hvor Juel Andersens kontrakt stod til at udløbe, men den er nu forlænget frem til udgangen af 2022, skriver OB.

9 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0