OB sagde for nyligt farvel til Frederik Tingager, men nu har klubben sikret sig nyt blod til forsvaret.
Klubben meddeler på sin hjemmeside, at den unge forsvarsspiller Marco Lund hentes til klubben fra Esbjerg.
- Vi får tilgang af en spændende forsvarsspiller, der på samme tid er ung og erfaren. Han har et stort udviklingspotentiale og er en rigtig spændende spiller for fremtiden, men han er også på et niveau, hvor han allerede nu kan være med til at gøre en forskel for os.
- Vi ser Marco som en spændende tilføjelse til vores trup, og vi glæder os til at følge hans udvikling hos os i de kommende år, siger OB’s sportsdirektør Jesper Hansen til klubbens hjemmeside.
21-årige Lund har skrevet under på en kontrakt, som gælder til sommeren 2021.


OB
Esbjerg fB
3F Superliga
Betinia Liga































