2024-04-28 15:59:04

OB i ny fiasko: Hvidovre vandt efter sent VAR-drama

For første gang i sæsonen hentede Hvidovre sin anden sejr på stribe i Superligaen, da OB nok engang tabte i egen hule. Gæsterne vandt med 2-1 på mål af Christan 'Greko' Jakobsen og Lirim Qamili.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 27. runde

FT

OB

1 - 2

HIF

33'
01
Christian Jakobsen
Mål
82'
02
Lirim Qamili
Mål
85'
12
Max Ejdum
Mål

OB kan ikke vinde på hjemmebane. 

Søndag eftermiddag fik fynboerne igen muligheden for at tage sæsonens første sejr i egen hule, men veloplagte Hvidovre var skarpest og hentede en 2-1-sejr, da VAR til allersidst greb ind og annullerede en OB-scoring.

Dermed kan gæsterne for første gang i sæsonen fejre deres anden sejr på stribe i Superligaen.

OB startede ganske forfærdeligt.

Stemningen var intens og duelpræget, og inden 10 minutters spil havde både Lirim Qamili og Sven Köhler trukket advarsler. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -OB i ny fiasko: Hvidovre vandt efter sent VAR-drama
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Den tyske OB-slider noterede sig for sit 10. gule kort, og han lænede sig gevaldigt op ad et rødt af slagsen i flere af kampens situationer. 

Fra minut 20 stod der Hvidovre på det hele. Hjemmeholdet var kørt helt i bund, og som så mange gange før i forårets nedrykningsspil spillede gæsterne frigjort. 

Efter en lille halv time gav det pote. Christian 'Greko' Jakobsen stangede med hovedet et skarpt slået indlæg ind bag en chanceløs Viljar Myhra i OB-buret

Selvom Bashkim Kadrii havde et flot forsøg langt ude fra lidt senere, gik Hvidovre til pause med en 1-0-føring. 

Efter en lidt stille periode i starten af anden halvleg satte hjemmeholdet sig på spillet, mens Köhler fortsat var i vred. Cirka en time var spillet, da tyskeren hensynsløst bragede ind i Hvidovres FCK-lejesvend Thomas Jørgensen. Dommeren så det ikke, og så slap han for sin gule billet nummer to. 

Herfra var Hvidovre mere end presset. OB trykkede på, og havde det ikke været for en veloplagt Filip Djukic, var de stribede kommet på 1-1. Især Max Fenger fik efter 76 minutter en stor chance, hvor angriberen kom flot op i luften, men Hvidovres sidste skanse diskede op med en fremragende redning. 

Men griber man ikke muligheden, så kan det brænde på i den anden ende. Og det gjorde det. 

Myhra gav en klodset retur på en Hvidovre-afslutning, mens forsvaret kiggede bold, og det udnyttede Lirim Qamili ved at gøre det til 2-0 små 10 minutter før tid. 

Og så gik det ellers amok. 19-årige indskiftede Max Ejdum tog sagen i egen hånd for OB, da han på smuk vis reducerede til 1-2 langt udefra. 

I de døende minutter var det kun et mindre mirakel, der gjorde, at OB ikke udlignede. Hjemmeholdet pressede gevaldigt på og nåede også at ramme stolpen. 

Og det lykkedes til allersidst at få bolden ind, da Tom Trybull udlignede til 2-2, og et jubelbrøl gik igennem Nature Energy Park, men VAR greb ind og dømte offside i situationen.

Hvidovre jublede ekstatisk over sejren, mens OB nok engang må forlade hjemmebanen med et nederlag. Ikke én gang har de vundet på eget græs i 2023/2024-sæsonen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 27. runde

FT

OB

1 - 2

HIF

33'
01
Christian Jakobsen
Mål
82'
02
Lirim Qamili
Mål
85'
12
Max Ejdum
Mål
Annonce

35 kommentarer

Se kommentarer
Annonce